De fascinerer mig hvert eneste år - helt præcis i år de 12 år jeg har deltaget som frivillig. I morgen er det 12 år siden jeg mødte min kæreste på en vagt og som nu ligger og snart skal vækkes med morgenmad på sengen.
Børnene er på weekend hos farfar+kæreste og hygger sig stensikkert gevaldigt ... alligevel savner jeg dem alligevel som bare pokker. Sådan skal det vist være at være forældre, ik?
