Viser opslag med etiketten Børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børn. Vis alle opslag

lørdag den 9. februar 2013

Genbrugs fastelavnsdragt

Her er lige et tip til en lynhurtig indianerdragt, hvis du ikke orker de syntetiske fastelavnsdragter og meget bedre kan lide genbrug og den hjemmelavede version (forudsat at dit barn også er med på idéen, selvfølgelig). Ellers hvis du virkelig er på spanden og har glemt, at det rent faktisk er fastelavn nu!

Du skal bruge:
Et stk. brun aflagt bluse.
En saks
Nål og tråd
Hama perler

Klip ærmerne af blusen og lav strimpler i kanten. Fold halsen, så den bedre passer det kommende indianer barn, og sy den sammen på bagsiden. Sy hamaperlerne på i et zig-zag mønster og klip igen strimpler i bunden af dragten. De afklippede ærmer klippes i strimler, bindes sammen så du har tre lange strimler der kan flettes - vupti så har du bæltet!




torsdag den 7. juni 2012

Genbrugs moster

Jeg kan godt lide når gamle klude får nyt liv. Desværre er jeg ikke så ferm på en symaskine, men alligevel nok til at forvandle min søsters aflagte sommerkjole til en nederdel til F. Tøj til ingen penge og et lykkeligt barn der nu har fået en "moster-kjole" - skønt genbrugskoncept!

mandag den 31. oktober 2011

Vintertid træt og morgenmadspakke

Når man er så træt ...

Er det nødvendigt med en morgenmadspakke til børnehaven..



Rosiner, æbler, Urtekram rugbrød med en god mayonaise og yndlings pølsen i tykke skiver med en gulerodsstav over  ... og den uundværlige rismælk i flasken. Økologisk naturligvis.

torsdag den 23. juni 2011

Har du haft tålmodighed med dit barn idag?

Eller måske mere tålmodighed med dig selv...?
I min yngste datters børnehave er der en skøn familie med 4 børn - to skolebørn og to børnehave børn. Netop denne familie er til stor inspiration for mig. Ikke alene er det bare nogle dejlige børn og ikke mindst forældre, men deres morgene består af en aflevering af kæmpe tålmodighed, som jeg tager hatten af for, og vil ønske jeg selv vil få mere af, nu hvor jeg er blevet mere bevidst om det.
Næsten hver morgen ankommer de til børnehaven på cykel ... og den mindste på sin 3-hjulede cykel som faderen tålmodigt går i snegletempo går ved siden af. Turen tager omkring 20-25 min. Det ser så hyggeligt ud og man kan umuligt lade vær med at smile, hvis man møde dem på sin vej. Det er tålmodighed i min verden! At skrue helt ned for farten og aflevere fuldstændigt stressfrit og afslappet - det må da give en dejlig start på dagen for både store og små.
Hvordan er din morgen, hvad sætter du pris på og hvad betyder en god morgen for dig og ikke mindst barnet/børnene?

mandag den 7. marts 2011

Fastelavn er mit navn...

Så blev det endelig fastelavn i børnehaven - lille O har glæde sig i dagevis.
Jeg afleverede et stk. lille Superhelt med guld nederdel og slag med "O" på. Der bliver helt sikkert fart på idag når bedstevennen, som idag er Supermand, og Super O drøner rundt i børnehaven.

Et lille fastelavns "ris"-gave fik pigerne igår. Vingummierne blev lagt i de små æsker ... desværre var der ikke plads til dem alle, men det var der heldigvis i min maven. Go' vingummi er findes altså kun i Urtekrams poser.

Tilbage til arbejde, hvor solen skinner så meget ind af vinduet, at jeg næsten ikke kan se min skærm. Solen er tilbage...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...