Viser opslag med etiketten Børnefødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnefødselsdag. Vis alle opslag

tirsdag den 31. juli 2012

Små overraskelser


5 år er stort! Lille O kan næsten ikke vente mere og imens forbereder vi andre små overraskelser til fødselsdagen.

Jeg elsker børnefødselsdage og forventningernes glæde når pakkerne bliver pakket op. Med vores forholdsvis stramme økonomi har vi alligevel bestemt os for, at når det er fødselsdag eller jul så skal der være mange gaver. Sådan skal det være at være barn hos os. I år har det største ønske være en Nintendo ligesom storesøster har. Den er godt nok pebret at købe. Egentlig havde vi besluttet at købe en ny sammen med nogle andre familiemedlemmer. Men så tjekkede jeg lige Den Blå Avis for en sikkerhedsskyld. Og sikke et held! 500 kr. for en fin turkis Nintendo inkl. 3 spil så god som ny.
Hjemmelavede gaver er jo også oplagt at lave med en stram økonomi, men jeg plejer ikke at være så god til, at tage mig tid til at lave dem i god tid - ærgerligt for det er jo faktisk rigtig hyggeligt. Men denne gang har jeg fået lavet denne lille hjemmesyede taske som slet ikke skabte så mange hysteriske udbrud ved symaskinen som forventet (utroligt!). Resultatet er jeg ganske tilfreds med. Det tror jeg også Lille O er, og så kan storesøster få sin egen lille taske for sig selv … en taske som muligvis bliver udskiftet til hendes fødselsdag da hun allerede har fortalt hun også ønsker sig en da hun så det færdige resultat.

Så mangler vi bare de sidste gaver inden vi tager afsted til den sæsonsarbejende familie for, at holde fødselsdagen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...