fredag den 23. september 2011

Om ord på væggen

Forleden viste jeg hvilken upædagogiske plakat vi har hængende herhjemme på væggen. På den modsatte væg hænger der derimod noget så pædagogisk som de her lapper:


Det er nu ikke noget vi altid har haft hængende og de bliver nok heller ikke hængende langt ud i fremtiden. De blev hængt op for, at vise vores ældste datter hvor mange ord hun kunne stave og læse.

Og hvorfor nu det ... jo, vores datter som nu går i 1. klasse havde meget svært ved både dansk og matematik. Skolen var så bekymret at de talte om, at hun skulle gå børnehaveklassen om. Vi mente ikke det var den allerbedste løsning. Hun knytter sig meget ofte til den gruppe hun er sammen med og vi var bange for, at det ville blive et større nederlag for hende, at blive skilt fra gruppen end at være dårligere i fagene. Derudover er hendes far lidt ordblind og jeg selv staver heller ikke særlig godt og fik ekstra undervisning som barn. Derfor besluttede vi at hun skulle blive i klassen og give hende en chance for at komme efter. Samtidig ville vi selv gøre en ekstra indsats og startede derfor på Alkalær.

Det har været intet mindre end fantastisk.


På ingen ting lærte hun alle bogstavernes lyde, at sammensætte bogstaverne og kan nu læse og stave alle lydrette ord. Matematik er hun også sprunget gevaldigt fremad i og er begyndt at være den der hjælper de andre. Godt nok er der vej endnu - men det er der jo for alle 1. klasse børn.
Jeg har siddet til undervisningen med tårerne ned ad kinderne fordi det var så fantastisk at se det tidspunkt hendes boble pludselig sprang og hun knækkede læsekoden. Hun har fået så meget selvtillid og jeg er så taknemmelig for, at hun ikke kommer til at skulle gå det samme igennem som vi selv gjorde i skolen - for det husker jeg tydeligt og hold da op hvor var jeg ked af det dengang.

Alkalær undervisningen bygges op ved at barnet får styr på hvert bogstavs lyde og stille og roligt sættes de sammen til lydrette ord. Nogle undervisere anbefaler at man øver en halv time om dagen hvorimod andre, som vores, ikke går så højt op i det. Barnet går til undervisningen sammen sine forældre, bedsteforældre eller andre og det har især været rigtig godt for os. Vi har langt bedre kunne støtte i det som var svært fordi vi kendte til måden at lære det på.
Vores underviser har fortalt at hun mange gange har måtte nive sig selv i armen fordi de børn som er blevet opgivet af skolen pludselig læser. Hun er nået dertil hvor hun efterhånden ikke tror på at nogen kan være ordblind - det handler derimod om hvordan man lære det.Og det er fantastisk synes jeg!




4 kommentarer:

  1. Sikke en fantastisk fortælling! Hvor er hun bare sej :)

    SvarSlet
  2. Tak Majse :) Jeg synes også det er så fantastisk og jeg ville ønske, at alle børn med læsevanskeligheder får den her mulighed.

    SvarSlet
  3. Sådan! Hvor er det bare fedt!

    SvarSlet
  4. åh jeg fik helt tårer i øjnene :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...